Jeg får rigtigt mange spørgsmål fra piger der gerne vil vide mere om livet som stewardesse, og derfor vil jeg lave et indlæg der måske kan svare på er par spørgsmål. Jeg vil starte med at sige at jeg elsker mit job, og derfor kun kan anbefale at man springer ud i et liv som flyvende. Det er faktisk ikke et job, men en livsstil, og hvis man er vild med mennesker, oplevelser og rejser, er det perfekt. Hvis jeg skal komme med min bedste anbefaling er det at få en uddannelse mens, man flyver. Man bliver fanget af livet som flyvende, og selvom man regnede med at man kun skulle flyve et år, så er man pludselig gammel, og ungdommen er væk. Jeg har taget tre uddannelser, mens jeg har arbejdet i SAS, og det kan jeg altid falde tilbage på, hvis jeg en dag, ikke kan få vores liv til at hænge sammen mere.
(gamle reklame fotos fra SAS)
Stewardesse i Mellemøsten.
Jeg startede i et arabisk selskab, lige så snart jeg var fyldt 21, som på det tidspunkt var den laveste alder. Jeg kan anbefale det til piger der gerne vil ud, og opleve verden, man starter med at flyve til Sidney, Bangkok, Indien, Europa og andre fede steder. Man har typisk 24 timer i hvert land, og det er en lækker måde at opleve verden på. Jeg kan også kun anbefale, at komme til den arabiske verden. Det er meget lærerigt og en oplevelse jeg aldrig ville være foruden, jeg har i dag venner i hele verden:) Man bliver også oplært i den “gamle skole”, som er godt for ens personlige fremtoning i fremtidige jobs. Hvis du er ung, og ikke ved hvad, hvad du skal lave, er uden børn og mand, så KOM AFSTED:)
Jobbet i SAS
SAS mangler altid vikarer, så hvis du mangler et studiejob, kan jeg kun anbefale, at sidde i Paris eller London og læse til eksamen, mens du får løn. Jeg elskede at lande fra et tidligt stop, og komme direkte til en forelæsning på studiet, eller have timer om eftermiddagen, og så flyve til Bangkok, når de andre gik i seng. Det er som sagt en livsstil og der er også de hårde ting som jeg også hellere må nævne. Glem alt om at der står du har fri kl 16, og tro du skal til din venindes fødselsdag, for pludselig står du i Düsseldorf med teknik, sure passager og meget lange udsigter om at komme hjem. Du har heller ikke weekendfri, du har kun fri til jul hvert andet år og du og dine nærmeste lever jeres liv fra måned til måned. Det er på den måde et meget egoistisk job, hvor man aldrig kan lave aftaler eller planer, hvor “almindelige” mennesker kan. Hvis du søger ind som vikar, har du dog meget indflydelse på hvornår du flyver og eneste ulempe er at du kun kan flyve i Europa, og må undvære NY og Beijing.
Når både det negative og positive er nævnt kan jeg kun anbefale jobbet. Jeg elsker det, og min lille familie har lært at leve med fordel og ulemper. Vi elsker alle mine fridag, og vi elsker at Kasper bare kan komme med en weekend til Kina, vi elsker at jeg kan købe lækkert børnetøj i NY, og at jeg er MEGET mere hjemme end andre mødre. Så håber dette indlæg kan hjælpe, og hvis i starter i SAS, håber jeg vi får nogle skønne ture sammen.
